Ofte stillede spørgsmålHer kan du få svar på de mest almindelige spørgsmål om Kreds Nordea. Er der spørgsmål, som ikke er nævnt her, så send en mail til kredsnordea@finansforbundet.dk.
Er spørgsmålet af generel interesse, så publicerer vi dit spørgsmål og svar herunder.
- Skal jeg betale for at være medlem af kredsen?
Nej det skal du ikke. Dit medlemskab af Kreds Nordea betaler du via dit kontingent til Finansforbundet, som automatisk bliver trukket i din løn hver måned.
- Hvordan får jeg indflydelse på kredsens arbejde?
Alle medlemmer af Kreds Nordea er velkomne til at møde op på den årlige generalforsamling. Her kan du stille forslag, deltage i debatten, stille sprørgsmål osv. Du er naturligvis til hver en tid velkommen til at kontakte kredsbestyrelsen. Har du forslag og ideer til kredsen, kan du også også gå til din tillidsmand/fællestillidsmand eller kontaktperson, som er i tæt dialog med kredsen.
- Hvad kan Kreds Nordea tilbyde mig som medlem?
Kreds Nordea er først og fremmest din repræsentant i faglige spørgsmål over for Nordeas ledelse. Det gælder overenskomstforhandlinger på vegne af Nordeas godt 8.500 medarbejdere. Både i forbindelse med Nordeas virksomhedsoverenskomst og i standardoverenskomsten, som Finansforbundet forhandler på vegne af hele sektoren. Kreds Nordea er også på banen når større forandringer skal gennemføres i koncernen. Kreds Nordea giver derudover støtte og rådgivning til din tillidsmand/ fællestillidsmand/ kontaktperson i faglige sprøgsmål.
- Hvornår udløber vores virksomhedsoverenskomst?
Den udløber i foråret 2011. Den nye virksomheds- overenskomst forventer vi at sende til urafstemmning blandt alle medlemmer i løbet af foråret 2011.
- Hvordan får jeg hjælp til at forstå §§ i overenskomsterne?
I første omgang så skal du henvende dig til din tillidsmand. Han eller hun skal så vidt muligt hjælpe dig på vej. Hvis I er i tvivl om noget, kan I evt. tage det op med fællestillidsmanden, derefter kredsen. I sidste instans er det Finansforbundet, hvor vi kan trække på juridisk, faglig bistand mv.
- Hvad er en virksomhedsoverenskomst?
For få år siden var du, som ansat i den finansielle sektor, alene omfattet af en standardoverenskomst. Det betød, at dine løn- og arbejdsvilkår udelukkende var fastsat centralt, og var som sådan ens for alle ansatte i sektoren. I dag rummer standardoverenskomsten mulighed for at de enkelte virksomheder i sektoren kan forhandle en virksomhedsspecifik overenskomst, som kun gælder i din virksomhed. Sådan en har vi i Nordea. Du kan læse mere om standardovereneksomster og virksomhedsoverenskomster ved at klikke her.
- Hvordan bliver jeg tillidsmand?
Mangler der en tillidsmand på din arbejdsplads, og vil du gerne stille op til et valg, så tal med din fællestillidsmand om det, og få at vide hvordan du skal forholde dig. Som tillidsmand vil du være omfattet af en række pligter og rettigheder. Læs mere herom i standardoverenskomsten og vores virksomhedsoverenskomst. Du finder overenskomsterne her. Vær opmærksom på, at vi hvert andet år holder tillidsmandsvalg. Næste gang der er tillidsmandsvalg er til efteråret 2011. (24/02-2010)
 |
|  | |