OM KREDSENKONTAKTLINKSGENERALFORSAMLINGTILLIDSVALGTEMEDLEMSTILBUD
FORSIDENYHEDERMEDLEMSBLADKALENDEROVERENSKOMSTERFAQ
 

Videndeling på tværs af grænser

For nyligt mødtes 16 fagforeningsrepræsentanter fra fem forskellige lande - Danmark, Sverige, Norge, Finland og Estland - til det halvårlige Executive Forum i Nordic Financial Unions (NFU) i Stockholm. Her delte de viden og erfaringer og debatterede forandringer og finanssektorens udvikling.

Selvfølgelig deltog repræsentanter fra Kreds Nordea og Union in Nordea i forummet, der denne gang fokuserede på udfordringer fra EU og NFU's arbejde i de baltiske lande: Fagforeningsstrukturen, aktiviteter i de baltiske lande og hvervning af medlemmer.

- Vores tilgang til fagforeninger i de baltiske lande er naturligvis meget positiv. Vi tror på, at det at være organiseret i en fagforening giver tryghed og en meget højere grad af involvering for medarbejderne. Gennem Union in Nordea får fagforeningsmedlemmer i Danmark, Norge, Finland, Sverige og Polen indflydelse på beslutninger truffet på tværs af landegrænser i Nordea. Ikke-medlemmer har ikke en lignende mulighed, fortæller medlem af Kreds Nordeas bestyrelse og Nordea Union Board, Søren Kobbernagel.

Fagforeningerne fokuserer på ordentlige arbejdsforhold ved at sikre at også de baltiske medarbejdere involveres lokalt. Jo flere medlemmer fagforeningerne har, des mere har ledelserne tendens til at lytte til fagforeningsrepræsentanterne. For at øge antallet af medlemmer i det baltiske område blev det foreslået, at NFU fremover kunne støtte fagforeningsrepræsentanter økonomisk på virksomhedsniveau. Det ville give tillidsmændene den nødvendige tid til at rekruttere medlemmer.

- Union in Nordea har samarbejdet på tværs af grænser og arbejdet på hvervning i fx Polen i flere år allerede. Derfor deler vi vores erfaringer med andre NFU medlemsorganisationer. Det er vigtigt, at vi deler viden og hjælper hinanden med at hæve niveauet og sikre en endnu mere professional tilgang. Helt generelt vil fagforeningsmedlemmerne få glæde af stærke og samarbejdende fagforeninger, siger Søren Kobbernagel.

Executive Forum giver deltagerne et mere klart bilede af de fælles interesser, forskelle og ligheder mellem fagforeningerne. Der var bland andet enighed om, at der er behov for en koordineret indsats for at støtte NFU's arbejde i det baltiske område.

Læs mere på Nordic Financial Unions hjemmeside

 

/CAA


(08/07-2010)
»»
»»
 
 
Spørgsmål eller kommentarer?
Kontakt bestyrelsesmedlem
»Søren Kobbernagel
Hvidovrevej 59A l Postboks 850 l 0900 København C l telefon 36 38 40 50 l fax 36 38 40 70 l kredsnordea@finansforbundet.dk
Forside / Om kredsen / Kontakt / Links / Generalforsamling / Tillidsvalgte / MEDLEMSTILBUD / Nyheder / Medlemsblad / Kalender / Overenskomster / FAQ / Kontakt os / Sitemap